Jeg savner dig min kære hest!
At stå og strigle i timevis, sidde i græsset og lytte til græsgumlen, Turene ud i det blå, bar ryg og grime og det eneste man hører er klipklop og fuglesang.
Mange timers træning pakket ned i en stævnetaske, nerver flettet ind i hver rosenknop, spænding spejlet i pudset seletøj og for ondt i maven til morgenmad - og endelig kunne sættte sig i sadlen... tilbage er kun Vitte og jeg - og vi nyder hvert sekund!
Savner tiden i tjb, Verdens frækkeste gule pony og Søde Iben, mange gode timer er gået med Jer! Ingen fødselsdagssang slår dem i trav-tempo!
Den uge vi var afsted på Wilhelsmborg, Vitte det var STORT! Kun os to, undervisning ved berider hver dag, Og ture i terræn wow nogle grænser der blev rykket.
Mindes stadig rædslen, spændingen og fryden første gang vi sprang en bane... Jeg var nær død af skræk (og også tæt på at falde af - no surprise) Den dag kunne jeg klare alt!
Den effekt havde Vitte faktisk tit :-)
Kære Vitte-mus, jeg savner dig!
No comments:
Post a Comment